Børnesår (Impetigo) er en smitsom overfladisk hudinfektion, der først og fremmest rammer børn mellem 0 og 12 år, men den forekommer også blandt voksne. Børnesår er en almindelig lidelse, der forårsages af bakterierne streptokokker og/eller stafylokokker. Det er ikke farligt, men ubehageligt at blive smittet med børnesår. Det enkelte individ smittes med børnesår ved både direkte og indirekte kropskontakt.

– 90 % af alle infektioner skyldes bakterieformen stafylokokker.
– 10 % af alle infektioner forårsages af en kombination af stafylokokker og streptokokker eller udelukkende streptokokker.

Der findes primær eller sekundær impetigo, og lidelsen inddeles i to former, ikke-bulløs impetigo og bulløs impetigo. Primær impetigo kan udvikle sig på tilsyneladende normal hud, mens sekundær impetigo udvikler sig fra en hudskade som f.eks. sår eller eksem eller efter angreb af hovedlus eller skab. Den ikke-bulløse form af impetigo er karakteriseret ved en blæredannelse, der hurtigt springer og bliver til gule, væskende skorper. Bulløs impetigo medfører, at huden rammes af stadig mere langvarig blæredannelse, der normalt er resultatet af en tidligere hudskade.

Visse undersøgelser påviser en geografisk inddeling af impetigo-smitten. Børnesår, der stammer fra streptokokbakterier, forekommer hyppigere i lande, hvor klimaet er varmt og fugtigt. Den streptokokformede smitte af børnesår findes næsten ikke i lande med mere tempereret klima. Her dominerer i stedet den stafylokokbaserede impetigo. Uanset om infektionsformen er ikke-bulløs eller bulløs impetigo, er det først og fremmest børn på op til 12 år, der rammes. I løbet af de seneste år er den bulløse impetigo blevet stadig mere almindelig.  

Ikke-bulløs impetigo
Ikke-bulløs impetigo dannes som regel af stafylokokker eller gruppe A-streptokokker og er kendetegnet af rød hud og blærer, som hurtigt springer. Derefter dannes der en gul løst siddende skorpe, som har en tendens til at være en honningfarvet væske. Der kan forekomme betændelse i huden omkring det hudområde, hvor skorpen er. Ikke-bulløs impetigo forekommer hovedsageligt i ansigtet, rundt om næsen og munden, men kan også findes på armene og benene og i hårbunden. Der dannes ikke ar, når sårene læges. Ved ikke-bulløs impetigo er det usædvanligt med feber eller andre nedsættende symptomer, men lokal hævelse af lymfekirtlerne kan forekomme. 

Bulløs impetigo
Bulløs impetigo dannes i reglen af stafylokokker og er en potentielt alvorligere infektion med smerte og feber. Bulløs impetigo er mindre almindelig og er kendetegnet ved en mere langvarig blæredannelse. Blærerne kan blive op til to centimeter, og der kan gå flere dage, før de springer. Efter udbruddet af blærer dannes der skorper, der sædvanligvis har skarpe kanter og udgør resterne af blærerne. Bulløs impetigo rammer hovedsageligt på selve kroppen og spreder sig hurtigt til andre hudområder. Denne form for børnesår kan opstå efter hudlæsioner (hudforandringer som eksem, psoriasis, sår eller angreb af lus og skab). Også denne form for impetigo læges uden at efterlade ar.

Side opdateret 2016-01-13